Om mig

Lad os finde ud af det!

I min lille virksomhed kan det meste indenfor tømrer-snedkeropgaver løses til kundens store tilfredshed. Jeg gør mig umage med at få klarlagt præcis hvad behovet er, og dermed hvad opgaven indeholder. Derefter finder jeg ud af, hvilke materialer, der matcher jeres smag og økonomi, og sidst kommer tidsramme, personalebehov osv.

Hvad, hvordan, hvornår, hvem?

Som håndværkere bliver vi oftest spurgt om et tilbud, og det kan jeg godt forstå. Som kunde indhenter I jo ekspertise om et felt I ikke selv er eksperter i, og forventer dermed at vi kan fastsætte en pris på vores eget arbejde. Det gælder ikke for mig og dem jeg arbejder sammen med.

Overslag, ikke tilbud!
Forventningsafstemning frem for håndslag med spyt i næven.

Jeg lægger vægt på gensidig tillid og ærlighed, og synes det har større troværdighed at give et prisoverslag på en opgave, end et fast tilbud. Dermed kan begge parter følge med i processen, og vi kan afstemme løbende, når uventede situationer opstår.